Annonce

Annonce

Svar: Gider ikke skemad - knap 6 måneder


28. november 2019

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Christina

Tak for dit brev - og dejligt at høre, at du har kunne bruge mit tidligere svar, og at det går lidt bedre med søvnen i sengen nu :)

I forhold til skemaden, så vil jeg naturligvis også meget gerne dele lidt tanker med dig. Det lyder umiddelbart som om, at jeres datter er interesseret i mad, hun rækker ud efter f.eks. kogte stykker broccoli, og hun vil gerne sidde og sutte, smage, gnaske - og det er super godt, det skal du endelig udnytte. Det er rigtig fint, at du derfor starter hvert måltid med mad i hånden og derefter følger videre med skemaden.

Det vil være rigtig godt, at du sætter hende i den høje stol, så hun sidder foran dig, når du giver hende skemaden. Det gør det lettere for hende at forsøge sig med lidt mad i hånden og lettere for dig at styre skeen, når det er spisetid. Samtidig vil hun også kunne spejle sig i dig, og det er vigtigt, at du sætter lidt lyd på maden og det at spise. At du f.eks. siger "mam mam mam", fordi netop ordet "mam-mam", naturligt gør, at du åbner munden, og det kan hun så spejle sig i.

Nogle børn protesterer over selve skeen, så du kan i stedet forsøge at bruge ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger - evt. skære en agurkeske - så du starter med at dyppe noget af "håndmaden" i grød og mos og bruger dette som en ske. Netop fordi hun er glad for at sidde og sutte på dette, så kan det udnyttes til også at give hende smag for skemaden.

Det vil være rigtig godt, at du tilbyder hende vand imellem skeerne, så hun også får skyllet munden lidt en gang imellem og derefter måske er klar til at spise lidt grød og mos igen - og ikke venter med at give hende vand til måltidet måske er overstået :)

Det er også en god idé at forsøge med forskellige typer grød og mos, og du må gerne variere mellem hjemmelavet og færdiglavet babymad, så hun får noget forskelligt. Hirse og havre er fint, men måske kan hun bedre lide boghvede, quinoa eller måske øllebrød. Kartoffel og gulerod og er også fint, men nu hvor ...


Annonce

... hun bliver 6 måneder må hun få stort set alle slags grøntsager: Gulerod, kartoffel, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Prøv at tage udgangspunkt i de grøntsager, som I andre også spiser om aftenen og kog en mos til hende af disse... eller prøv med en middagsret fra glas som passer til børn i alderen 4-6 måneder.

Du skal være opmærksom på især selleri, spinat, rødbede og fennikel, som indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Det betyder at hvis du laver en kartoffel-sellerisuppe, hvor selleri udgør en stor del af suppen, så må hun gerne få det, men så skal der går ca 14 dage inden hun tilbydes selleri igen...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Derudover så skal du også medtænke, hvornår du ammer hende, og hvor meget mælk hun får hos dig. Det er vigtigt, at hun stadig ammes og tilbydes mælk, men det vil være rigtig godt, hvis du kan tilbyde skemad, før hun lægges til brystet, og det vil også være rigtig godt, hvis du nogle gange kun ammer fra et bryst og ikke fra begge sider. Hendes indtag af mælk vil naturligt påvirke hendes lyst til og behov for fastere føde. Den dagsplan, som jeg tidligere har sendt dig, kan fungere som en rettesnor :)

Det kan være bedre, at hun tilbydes ½ dl. 3 gange dagligt end 1.5 dl. på en gang. Det vil være rigtig godt, at du tilbyder hende flere små måltider, og at I har succes med dette, end at hun spiser et stort måltid på en gang - og lidt har også ret. 5 skefulde til ½ dl er lige nu super fint.. :) Samtidig vil en rytme med morgengrød, frokost og aftensmad begynde at påvirke hendes indre ur, så hun også føler sig parat til at spise, når det netop er spisetid...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce